|
De fleste frugt- og saftpletter forsvinder ved
kogevask med et vaskemiddel, der indeholder blegemiddel. Hvis du
straks skyller de friske pletter af, er der bedre chancer for at
fjerne dem.
Tåler tøjet ikke kogevask, er du nødt til at gøre noget ved
pletten, inden du vasker tøjet:
- Hvis tøjet skal kulørtvaskes skal det lægges i blød i
en blanding af varmt vand og glycerin ca. 1 time. Skyl
derefter tøjet med vand og vask med et enzymholdigt
vaskemiddel.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med
blegemiddel.
- Hvis tøjet skal vaskes på uld- eller silkeprogram skal
friske pletter skylles omgående og tøjet derefter vaskes
med et egnet vaskemiddel. Gamle pletter fugtes med et
flydende vaskemiddel. Efter et par timer vaskes med et egnet
vaskemiddel. Evt. farverester kan bleges med stor
forsigtighed. Lav en grød af et vaskemiddel, som indeholder
blegemiddel, og læg den på pletten og hold stedet fugtigt
ved et lægges et stykke plast over. Efter et par timer
gnides forsigtigt på pletten, og der skylles efter med vand
- gentag evt. processen.
|
|