|
Det er næsten umuligt at fjerne sod, når det først
er kommet på tøjet. Derfor må man ikke gnide på sodpletter.
Man kan derimod forsøge at børste sodpletten væk. Størstedelen
kan også fjernes ved almindelig støvsugning.
- Kan tøjet tåle kogevask strøs den resterende plet med
salt. Lad det sidde og virke i nogle timer, hvorefter det
rystes af. Vask derefter tøjet med et vaskemiddel med
enzymer.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med
blegemiddel.
- Skal tøjet kulørtvaskes strøs den resterende plet med
varm kartoffelmel. Lad dette sidde og virke, ryst tøjet og
vask det, hvis det er nødvendigt, med et vaskemiddel med
enzymer.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med
blegemiddel.
- Skal tøjet vaskes på uld- eller silkeprogram kan
eventuelle sodrester fjernes med blødt brød, hvorefter der
strøs varmt kartoffelmel på pletten. Lad dette sidde og
virke, hvorefter tøjet rystes og vaskes.
Rester kan muligvis vaskes væk med en sæbe/shampoo blanding. |
|