|
Det er øllets malt- og sukkerindhold samt en
smule farvestof, der afsætter pletter, når man spilder øl på
tøjet. Som ved alle andre sukkerholdige pletter, er rent koldt
eller lunkent vand det mest skånsomme middel. Er der farve
tilbage, kan man prøve med en smule sæbe på en neglebørste.
Er pletten genstridig, kan man prøve nedenstående:
- Hvis tøjet skal kogevaskes, skal pletten opblødes i 8%
ufortyndet salmiakspiritus, hvorefter tøjet vaskes med
enzymholdigt vaskemiddel.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med
blegemiddel.
- Hvis tøjet skal kulørtvaskes gnides pletten med varm
fortyndet eddike, hvorefter tøjet vaskes. Gamle pletter blødes
op med glycerin, før tøjet vaskes med enzymholdigt
vaskemiddel.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med
blegemiddel.
- Hvis tøjet skal vaskes på uldprogram gnides pletten med
saltvand. Der skylles efter med varmt vand.
- Hvis tøjet skal vaskes på silkeprogram gnides pletten
med en blanding af 50% sprit og 50% vand. Tøjet vaskes
efterfølgende.
|
|