Kuglepen på tøj  
  Friske pletter dyppes i sødmælk hvorefter tøjet vaskes ved den højeste temperatur, det kan tåle.
Hvis tøjet kun tåler vask under 60 grader fugtes pletten med opvaskemiddel efter der er brugt sødmælk. Lad opvaskemidlet opbløde pletten i 4-6 timer inden tøjet vaskes.

Gamle pletter gnides med husholdningssprit.
Tøjet vaskes efterfølgende med et enzymholdigt vaskemiddel.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.