|
Kaffepletter kan normalt altid fjernes med en
blanding af 1 del glycerin til ¾ del vand. Eventuelle rester
kan fjernes med farvepletfjerner (1% brintoverilte opløsning).
Efter pletfjerning skal eftertørres med en tør klud.
- Kan tøjet tåle kogevask, skal nye pletter straks skylles
med lunkent saltvand og efterfølgende vaskes i varmt sæbevand.
Gamle pletter skal lægges i blød i lunkent saltvand og
derefter gnides med æggeblomme og glycerin. Tøjet skal først
skylles i koldt vand og derefter i lunkent vand. Hvidt tøj
kan evt. bleges med en blanding af 1 del brintoverilte og 9
dele vand. Derefter skylles og vaskes tøjet med et
enzymholdigt vaskemiddel.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med
blegemiddel.
- Kan tøjet kulørtvaskes lægges det sted, hvor der er en
plet, i mælk. Det skal ligge i mælken, indtil denne bliver
sur. Der skylles efter med lunkent vand. Vask derefter tøjet
med et enzymholdigt vaskemiddel.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med
blegemiddel.
- Skal tøjet vaskes på uldprogram, fugtes pletten med
glycerin og vaskes i lunkent vand. Efterfølgende glattes
pletten ud mellem trækpapir med et strygejern.
- Skal tøjet vaskes på silkeprogram, gnides pletten med æggeblomme
og glycerin. Efter 30 min. skylles der efter med lunkent
vand.
|
|