Bejdse på tøj  
  Hvis bejdsen er på vandbasis skylles med vand.
Hvis bejdsen er på spritbasis suges den op med sprit.
Gamle pletter er svære at fjerne helt. Med brun sæbe går noget af pletten af, men sæben kan tage farven af kulørt tøj, og den kan skade uld og silke.
Smør pletten med brun sæbe og læg tøjet i en plastpose. Lad det ligge i mindst 12 timer. Skrab sæben væk og gnid forsigtigt med vand. Vask tøjet.
Kulørt tøj vaskes med et vaskemiddel med enzymer.
Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.