Mad var der nok af. Optænding i den store grill. |
Farvel 8 klasse Ja så er vi nået til afslutningen af 8 klasse. Vi havde traditionen tro inviteret eleverne og deres forældre til fællesspisning. Vi havde også denne gang fået lov at låne gildesalen hos Malenes forældre. Tak for det! Vi havde valgt en tirsdag, da vi helst ikke ville konkurrere med div. byfester og lign. Tilslutningen var som sædvanlig høj og stemningen god. Vi havde bestilt salatbar udefra. Det er ikke så dyrt når man er så mange og vi gider altså ikke stå i køkkenet. Kødet og drikkevarer medbringer folk selv. Der er altid mange forskellige salater og brød, så ingen går sulten derfra. Efter maden blev det til en omgang rundbold på marken. Mange spillede med men der var også en del tilskuere. Da folk var trætte af at spille samledes vi atter i gildesalen til medbragt kaffe og den kage buffet som blev opbygget af de kager som flinke forældre havde medbragt. Resten af aftenen gik med almindelig hygge, nogle tog hjem mens andre sad og nød en øl på terassen. |
Rundbold på marken. |
Taktik møde. |