Linse løb

I linseløb gælder det om at transportere en chokoladelinse over en strækning på 20 - 30 m. Hvert hold bliver udstyret med et stort sugerør, og skal herefter løbe ned til et bord, hvor der er lagt en masse chokoladelinser ud. Her gælder det om at få suget en linse fast i enden af sugerøret, nu går det over stok og sten tilbage til start, hvor der er opstillet en skål, her skal linsen afleveres. Man må på intet tidspunkt røre linsen med hænderne, og taber man den undervejs, er det tilbage efter en ny. Konkurrencen kører på tid, hvem får hentet flest linser?