Følg snoren

Vi manglede en aktivitet til en børnefødselsdag, og fandt på dette. Man tager et reb, og spænder det ud mellem nogle træer, deltagerne får bind for øjnene, og skal følge snoren. Undervejs møder de nogle poser med forskelligt indhold, nu gælder det så om at føle sig frem til hvad der er i posen. Det der var i poserne, skal man huske til man kommer i mål, her skal man remse op, hvad man har mødt på sin vej rundt. Den der har gættet flest ting, i den rigtige rækkefølge har vundet.

Der er flere muligheder for at variere sværhedsgraden, man kan lade snoren gå under væltede træer, gennem grøfter, og over div. forhindringer.