|
Dejlig
plet lige midt i Mols Bjerge. Vi ankom en sommerdag i juli. Vi havde været
en tur i Ree Dyrepark nord for Ebeltoft, og syntes det kunne være
hyggeligt at spise aftensmad i Mols Bjerge. Aftensmaden består jo som
altid, når vi er på tur af snobrød og pølser. Vi havde selv taget brænde
med, det havde vi nu ikke behøvet, der lå allerede brænde til fri
afbenyttelse, ellers må brænde samles i skovbunden, husk selv sav og lign.
Der var kævler til at sidde på og dejlig læ. der var også flere borde / bænkesæt som kan flyttes rundt efter behag. Vi havde en rigtig hyggelig
aften og stedet kan varmt anbefales. Det eneste negative man kan sige om
stedet er at det kan være lidt svært at finde, og at der ikke er toilet på
stedet. |