|
Vi har i dag d. 30 december været en
tur i Momhøje Naturcenter. Stedet er forholdsvis nyt, indviet i oktober
2007. Momhøje er på 80 hektar, En del af arealet er tidligere
brunkulsleje, dette har skabt et spændende og varierede terræn hvor der
er udlagt gode vandrestier. Vi snuppede den korte på 1,5 km. Stien som i
øvrigt er lavet så man kan komme rundt i kørestol, går gennem skoven og
ud på lidt hede forbi shelter pladsen og en bålplads, hvor der er et
stort brændeskur med sav og økse og masser af brænde. Længere ud af
stien ligger der en fantastisk idyllisk sø som man godt kan tåle at stå
stille ved et stykke tid. Stien ender ved hovedbygningen hvor der er
toiletter og et indendørs grill sted. Der er også en lille udstilling om
området. Nord for hovedbygningen ligger der en stor og dejlig
naturlegeplads. På pladsen er der borde bænke sæt og to bålpladser. Også
her er der brænde klar til brug. Vi fik lavet bål og da vandet i kedlen
kogte var også æbleskiverne som stod på risten i en foliebakke klar. Vi
havde en herlig eftermiddag og kommer helt sikkert igen til sommer. |
|