Naturlegepladsen er anlagt i højstammet skov umiddelbart syd for Hastrup Sø. Man parkerer i skoven på vestsiden af vejen, og går så til fods de ca 150m. der er til naturlegepladsen, husk derfor at pakke det i skal have med så det er let at bære. På legepladsen er der underholdning til mange timer for både børn og voksne.

Mens børnene svinger sig i svævebanen, bygger huler, bevæger sig på tarzanbanen eller leger med alle de andre legeredskaber, kan der laves bål.

Udover legeredskaber er der bålsted med brænde, et skovlokum samt borde og bænke. En mærket vandrerute (hvid) passerer legepladsen. Fra ruten er der udsigt over Hastrup Sø.

 

 
     
Læs mere her: Gå til Skov- & Naturstyrelsens hjemmeside