|
Efter en efterårsturtur til Fur, var det efterhånden blevet sidst på
dagen, og vi vendte snuden hjemover. Sulten havde meldt sin ankomst, og vi
kiggede efter en egnet plads hvor vi kunne lave vores aftensmad. Midt
mellem Fur og Skive ligger Brokholm Sø, som er et
naturgenopretningsprojekt. Projektet omfatter ud over søen også
Gåsemosen og Havbjerg skov. På P-pladsen ved Gåsemosevej i Havbjerg Skov
øst for Naturcenter Brokholm er der en hyggelig bålplads med grillrist.
Der er brænde på stedet og det ligger tørt. Fra bålpladsen er der udsigt
over Gåsemosen. Der er borde og bænke på stedet men ikke toilet. |
|