| Der er mange dejlige steder i
Danmark. De fleste steder koster det endda gratis. Så det er jo bare
med at komme af sted, men det er lettere sagt end gjort, for hvad
skal man da derude, og hvad med børnene, gider de? Ja hvis man
forbereder sig. Pak en kurv med sodavand og kaffe, lav lidt
snobrødsdej. Pak evt. lidt pølser. Tjek om der er en offentlig
bålplads i nærheden. Måske endda en naturlegeplads med bålplads. Der
er mange offentlige steder hvor man må lave bål og nogle steder er
der endda lagt brænde frem til fri afbenyttelse. Du kan tjekke på
nettet f.eks.
friluftskortet.dk eller på kommunernes hjemmesider. Hvis man når
man kommer frem starter med at tænde op i bålet, kan man jo gå en
tur i skoven eller langs søen, mens bålet brænder ned. Når man så
kommer tilbage trænger man til at sidde lidt og så er
snobrødsbagning noget så hyggeligt. Tag en kedel med og lav noget
frisk kaffe, mens børnene leger i skoven eller finder brænde til
bålet, de elsker det. Vi bruger tit disse steder når vi er på vej
hjem fra udflugt, det er en dejlig måde at slutte dagen af på. Vi
har også prøvet at lave bål om vinteren, dog har vi så ikke lavet
snobrød, men medbragt en pose æbleskiver, som varmes på pinden over
bål. Herunder har jeg tegnet de steder ind på kortet som vi kender.
Der vil løbende komme flere til. Skulle du kende nogle gode steder
som ikke er nævnt her, må du meget gerne kontakte mig. |
|