Kuglegrill-holder til campingvogn

 

 Weber tourbeslag

Vi har fået anden campingvogn, og i den forbindelse opstod problemet, hvor skal vi gøre af weberen? I vognen vi havde før, var der vinyl på gulvet, og det gjorde ikke så meget hvis grillen skulle drysse lidt, gulvet var jo let at vaske over. I denne vogn er der gulvtæppe og det er noget bøvl at rense tæppe. Derfor har jeg konstrueret denne tour-holder til Weberen. Jeg har købt en ny cykelholder hos Harald Nyborg, og afmonteret "armene " der skal bære cyklen. Jeg har så lavet nogle nye i rustfrit stål, og nu kan Weberen komme med hele vejen. Der skal selvfølgelig trækkes et overtræk ned over holder og grill når man kører.
Weberen sidder faktisk rigtig godt, her er det 57'eren, og man kan have alt tilbehøret inde i grillen.
Armene der holder grillen, er beklædt med plastikslange.
"Armene" bliver holdt fast af bolte og fingermøtrikker, så er de hurtige at afmontere og erstatte med "armene" til cykler, hvis det bliver nødvendigt.
   
  Når grillen er monteret, får den blot en strop, til at holde den på plads under transporten.  
   
  På med overtrækket og så er vi klar til afgang