Multimandens første svære tid på QXL Jeg er blevet introduceret til QXL, denne herlige auktion på Internettet, ja herlig og herlig, det ved jeg nu snart ikke, det tager efterhånden al min tid, og det som jeg køber, for køber er jo det jeg gør, kan ikke bruges til ret meget. Det startede med, at en ven ringede, og spurgte om ikke jeg kunne byde på noget elektronisk grej for ham. Det kunne jeg ikke så godt, da jeg knap nok kendte til QXL, så måtte han jo klare skærene selv. Jeg var nu alligevel blevet interesseret, så jeg brugte en aftenstid på at kigge QXL igennem, og sidst på aftenenen lod jeg mig registrere. Et par dage efter kom der et brev fra QXL, hvor de bad mig registrere mig, da det var gjort, kunne jeg kalde mig QXL medlem, ligesom 450.000 andre. Herefter gik det stærkt. Først bød jeg på nogle knæklys. Det er sådan nogle ½ cm. tynde pinde, som når man knækker dem, giver sig til at lyse i neonfarver. Jeg kunne huske dem fra min barndom. Vi brugte dem, når vi fiskede om natten. De blev sat fast øverst i flåddet, de var bare meget mindre og tossedyre, her var de billige, 70 kr. for 100 stk. Dem måtte jeg eje. Siden har jeg spekuleret på, hvad jeg skal bruge dem til. Det næste jeg købte, var 100 par handsker med dutter. Jeg bød 2 kr. pr. par og fik dem, hurra hurra. Da de kom, kunne jeg se at de var meget løsere strikket, end dem jeg før havde set. Nå, men de var billige, og en dag hvor jeg besøgte en bondemand, spurgte jeg ham, hvad han gav for handsker. (Så kunne jeg jo altid håne ham lidt, mine var jo billige) "jah 2 kr. parret kan man altid finde dem til, og tit billigere" om jeg da havde nogen til salg? det havde jeg ikke, de var pludselig til eget brug, (hvad så end jeg skal bruge 100 par til.) Da han hørte at jeg havde givet 2 kr. sagde han, at det såmænd var godt nok. Jeg nævnte ikke de 60 kr. i fragt.... Mht. fragt skal man passe på. Det næste jeg bød på var en osterulle. En osterulle er et lille rør man sætter på en standard osteskærer. 1 kr. kunne man byde. Ha' tænkte jeg, sådan en må jeg eje. Jeg bød, og gik videre i annoncerne. Da jeg senere vendte tilbage, opdagede jeg til min store forbavselse, at sælger ville have 40 kr. i porto og 20 kr. i ekspeditionsgebyr. Hun måtte da have spist søm. 61 kr. for sådan en lille rulle! Næ, jeg skulle give hende dårlige karakterer, skulle jeg. Jeg tænkte som en gal på, "hvordan kommer jeg ud af denne handel igen"??? Jo jo, jeg fik en ide, hun havde 99 stk. til salg. Dem bød jeg på, alle sammen. Min tanke var så, at hvis bare der var en, som bød på 1 stk. så faldt hele mit bud til jorden. Det var bare ikke tilfældet, kom jeg i tanke om, da jeg lå under dynen, for hvis der var en, der bød på 1 stk. fik jeg jo bare 98. Hold kæft hvor sov jeg dårligt den nat! Næste morgen fortalte jeg konen om min fejlslagne investering, og hun har jo ret, jeg var en idiot. Den morgen aftalte vi, at når jeg finder noget, jeg har lyst til at byde på, skal hun godkende det først! Så det bliver ikke meget, der bliver købt længere... For resten, mht. osterullerne, så fik jeg 98 stk. Så hvis det kunne have nogen interesse, så!!! Til min store glæde, var der jo en, der i sidste øjeblik bød 2 kr. på én og fik den, ha ha, 62 kr. for en osterulle...... Karaktererne er nu også meget sjove. Bla. fik jeg karakterer fra en sælger af et køleskab, den går på melodien "en lille nisse rejste". Godt fundet på.
Siden er jeg også begyndt at sælge lidt derinde. Du kan se her, om der er noget til salg for øjeblikket. |